Story Lab er et gratis tilbud til de odenseanske folkeskoler, hvor vi inviterer mellemtrinnet og udskolingen ud af deres normale læringsmiljø op på Odense Filmværksted til et indblik i kortfilmens fantastiske verden. Typisk kombinerer vi et oplæg med filmvisninger af udvalgte kortfilm og en Virtual Reality-oplevelse i vores Filmspace. Målet er at styrke de unges medieforståelse og mediebevidsthed og vække deres interesse for filmmediet med henblik på at gøre dem til aktive brugere af værkstedet i fremtiden.

Kontakt filmkonsulent Nicklas Clark på filmkonsulent@ofilm.dk eller ring på 25 57 88 25 for at aftale nærmere.