For at optimere arbejds-indsatsen på en filmproduktion har hver person sin(e) rolle(r). Det er vigtigt at kende dem alle, så man kan bestemme sig for, hvor man selv vil placere sig, og hvad man derudover kan have brug for. Nedenunder ser du en liste over roller som ofte bruges i filmproduktion.

 

Belysningsmesteren sørger for at lyset på optagelserne fungerer og understøtter den visuelle stil.

Filmklipperen er ansvarlig for at sætte filmen sammen til sidst ved at samle alle trådene og skabe en historie som optimerer instruktørens filmiske vision.

Fotografen har ansvaret for filmens visuelle stil og fungerer dermed som arbejdsleder for den tekniske del af filmholdet.

Indspilningslederen sørger for, at alt fungere, når man er på optagelserne samt er en del af planlægningen af optagelser og udarbejdelsen af produktions-plan.

Instruktøren har det kunstneriske ansvar. Rollen skal have indsigt i filmholdets arbejdsfunktioner og skal kunne lede filmholdet således at hver person yder sit bedste samt have evnen til at samle de kunstneriske forskelligheder i én værkoplevelse.

Line Produceren er “linjen” mellem personerne på produktionen og de personer, firmaer m.m, som man ønsker skal støtte filmen. Rollen har altså både en fod indenfor produktionen og udenfor.

Manuskriptforfatteren formulerer og skaber historien på skrift. Det sker ofte i samarbejde med instruktøren.

Produceren skal have det praktiske overblik over en filmproduktion fra idé til indspilning og markedsføring. Rollen arbejder tæt sammen med instruktør og manuskriptforfatter.

Scenografen sætter stemningen i et rum ved at omrokere, udskifte, dekorere osv., så det understøtter/ uddyber instruktørens vision for personlighederne i filmen.

Tonemesteren laver lydsiden til filmen, så den understreger/ uddyber den billedmæssige og følelsesmæssige handling.