Færdigmelding

Til dig, der skal færdigmelde dit visuelle projekt

Når din film er færdig, skal du sørge for at aflevere en række filer, før dit projekt er endegyldigt lukket, og du kan søge støtte hos os igen.

For at afslutte dit projekt skal vi bruge

  • 10 stills fra filmen i høj opløsning (ikke screen shots)
  • 5 stills fra behind the scenes (ikke screen shots)
  • Et still af instruktøren i høj opløsning
  • En kopi af filmen i fremvisningskvalitet – og også gerne en ProRes 422-fil, som vi fx kan bruge til at lave DCP’er eller lignende.
  • En udfyldt færdigmeldingsblanket (udfyldes online her på siden og sendes automatisk til os)
  • Et regnskab med originale kvitteringer (kun hvis du har fået økonomisk støtte)

Vær opmærksom på, at du i bevillingsaftalen har skrevet under på, at Odense Filmværksteds logofilm skal indlede din film, og at der ikke må ændres i denne medmindre andet er aftalt med filmkonsulenten.

Credits

Hent vores logofilm til kreditering af Odense Filmværksted i indledningen af din film samt logo til kreditering af Odense Filmværksted i dine rulletekster.

Færdigmeldingsblanket

Før dit projekt er endegyldigt afsluttet, skal du udfylde en færdigmeldingsblanket og uploade stills fra dit projekt samt af instruktøren.

Vær opmærksom på, at du undervejs får mulighed for at uploade en kort video/vlog, der præsenterer instruktørens proces og erfaringer fra projektet.