Følgende omhandler de få formmæssige krav, der er til layoutet af dit manuskript.

Kravene har flere funktioner; rent praktisk betyder det, at 1 side i et manuskript rundt regnet svarer til 1 minuts spilletid. Det betyder, at uanset hvilket manuskript fx en konsulent får i hånden, så kan han hurtigt se, hvor lang tid filmen cirka vil komme til at vare.

Derudover er layoutet nemt at overskue, og fx en producer vil hurtigt kunne se hvor mange inde – og udescener der er med, og hvor mange af dem der finder sted om natten. Dét har som regel betydning for budgettet, så derfor vil bestemte modtagere, producere og konsulenter, ofte være interesseret i den slags. Også af praktiske hensyn; kan et ungt, uprøvet hold løfte et manuskript udelukkende med komplicerede natteoptagelser?

I vid udstrækning er der derfor tale om ret reelle årsager i forhold til formkravene.

Indholdsmæssigt sikrer det også, at modtageren får den nødvendige information for at kunne forstå din historie.

Overordnet består et manuskript således kun af 3 dele:

Sceneoverskrift – Scenebeskrivelse – Dialog

Sceneoverskrift:

En sceneoverskrift indeholder altid mindst 2, og højst 3 elementer

Inde eller Ude

Sted

Tidspunkt

og de skrives altid øverst i samme rækkefølge:

Inde/Ude. Sted. Tidspunkt

De 2 første skal altid være med, tidspunktet kan undlades, men de fleste medtager det.

I forhold til om det er inde eller ude, så benytter man altid de tilsvarende engelske betegnelser: INT (interior) eller EXT (exterior).

I forhold til stedet, så vær så præcis og kortfattet som muligt.

Et sted, eller location, kan være noget som simpelt som Køkken, Hus, Biograf, Gade osv. osv.

Hvis din scene finder sted i en biograf, så skriv som udgangspunkt bare dét; biograf.

Dernæst, hvis det er vigtigt, kan du i scenebeskrivelsen uddybe hvilken slags biograf. Måske siger det noget om karaktererne eller også er det vigtigt for handlingen.

I forhold til tidspunkt, så afgør tidspunktet som regel om det er lyst eller mørkt, dvs. hvis du skriver DAG, så er det underforstået at der er dagslys, hvis du skriver AFTEN, så er det underforstået, at der er mørkt udenfor. Som tidligere nævnt skyldes det noget rent praktisk og økonomisk, at det skal være nemt at orientere sig om dette forhold, selv om det selvfølgelig også har stor betydning for handlingen.

Alternativt, hvis der er brug for en mere specifik angivelse, så kan du skrive MORGEN eller NAT.

Som udgangspunkt kan DAG eller AFTEN dog dække fleste behov. Der er ingen grund til at gå i detaljer med fx eftermiddag eller komme med præcise klokkeslæt, med mindre det er essentielt for plottet at én scene finder sted kl.14.35 i forhold til den næste scene der finder sted kl.15.05. Det er dog yderst sjældent.

Så med disse elementer vil din sceneoverskrift derfor se således ud:

INT/EXT.LOCATION.DAG/AFTEN

fx

INT.BIOGRAF.AFTEN

Derved har vi en præcis forståelse af de omstændigheder, som scenen afvikles under.

Scenebeskrivelse:

I det andet afsnit om opsætning af manuskripter er der skrevet nærmere om hvad den skal indeholde. Hér vil vi uddybe biografeksemplet.

I vores sceneoverskrift står der BIOGRAF. I den efterfølgende beskrivelse af scenens indhold, kunne man måske uddybe hvilken slags biograf, hvis det som sagt fx fortæller noget om karakterne. Går de i en elitær kunstbiograf for at se en obskur fransk film?

Ved fx at skrive art Cinema biograf fortæller at du således allerede læseren meget om dine karakterer. Omvendt vil et ungt par måske hellere i Biocity, eller går de faktisk ind i en lille kunstbiograf?

Pointen er at du med ganske få oplysninger kan påvirke din læsers opfattelse af dine karakterer. Du kan udnytte vores erfaringer (læs=fordomme) til fx at spille imod vores forventninger.

Dialog:

Dialog er også uddybet i det andet afsnit, så det følgende viser hvordan det skal sættes op rent formmæssigt.

Et navn skrives altid med STORT første gang en karakter introduceres i en scenebeskrivelse, men kun denne ene gang. I forbindelse med dialog skrives det altid med stort.

Navnet på den der snakkes skrives i midten, hvilket alle programmerne selv gør, og så skrives dialogen nedenunder:

PETER

Kommer du så på besøg i morgen?

LINE

Tjo, måske…

Og så fortsætter man sådan, indtil dialogen måske afbrydes af en handling, hvilket medfører yderligere scenebeskrivelse.

PETER

Øv da

Peter går hen til køleskabet og tager en mælk ud.

PETER

Vil du også have et glas?

LINE

Nej…

På den måde er det nemt at se hvem der snakker, hvad der bliver sagt, og hvad de eventuelt gør i løbet af samtalen.

Er der brug for at markere hvordan en sætning kan det gøres i en parentes:

PETER

(vredt)

Hvorfor ikke?

Andre muligheder kunne være tøvende/ked/stille/lavt/højt osv. osv.

Men brug det sparsomt. Normalt vil det være instruktøren, som går ind og vurderer hvordan scenen skal spilles, og dermed hvordan dialogen skal afvikles. Hvis det er vigtigt at Peter råber lige præcis her, måske fordi det udløser at han vækker Lines forældre, så kan det være okay at nævne det.

Modstå fristelsen til at “instruere” manuskriptet på forhånd ved hele tiden at komme med den slags regi bemærkninger. Det ender med at blive støj, og mange instruktører vil føle, at det fratager dem en del af deres kunstneriske arbejde.

Endelig er der mulighed for at Peter går ud af rummet, men stadig snakker til Line. I så fald er han offscreen, og så skriver man det efter hans navn, evt. forkortet

PETER (Offscreen)

Peter (OS)

Peter O/S

Så ved læseren, at Peter kan høres, men ikke er med i billedet.

Voice over fungerer på samme måde.

PETER (VOICE OVER)

PETER (VO)

PETER V/O

Flashbacks, drømme mm.

Til tider kan det være nødvendigt, at præcisere hvis noget er en drøm eller hvis der er flashbacks i historien.

Det kan fx skrives i sceneoverskriften

EXT.HAVE.DAG 1962

På den måde viser du nemt, at du i denne scene er hoppet tilbage til 1962. Hvis det ikke er så specifikt, eller vigtigt, så skriv flashback

EXT.HAVE.DAG FLASHBACK

Alternativt kan du skrive det i starten af din scenebeskrivelse.

EXT.HAVE.DAG

Flashback: Peter og Line går rundt i en have…

Hvis det ikke klart fremgår af konteksten, så skriv når dit flashback slutter, ganske enkelt som handling i slutningen af den pågældende scene.

PETER

Kom, vi går ind

Peter og Line går ind i huset.

Flashback slut

Præcis det samme gør sig gældende med drømme; skriv enten i sceneoverskriften eller scenebeskrivelsen hvornår drømmen starter og slutter.