Vær med når 18 FRAMES skal pitche deres 3 afgangsfilm!
Alle 3 produktionshold søger efter forskellige funktioner og crew medlemmer til deres produktion. Måske det er noget for dig at komme med på en 18 frames produktion?
Vi byder selvfølgelig på noget at drikke, og håber at se dig til torsdagshygge med Fyns skønneste filmtalenter!
Det er gratis at deltage.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Lasse Winkler på tlf. +45 2557 8823/ mail: lasse@ofilm.dk
De 3 afgangsfilm er:
MONAS FRIHED
HOLD
Instruktør: Sara Noor
Producer: Amalie Hove Dysted
Manuskriptforfatter: Jakob Leifer
Fotograf: Zon van der Vorm
Tonemester: Martin Lindum Cederholm
Klipper: Helgi Helgason
SYNOPSIS
MONAS FRIHED
17-årige dansk-iranske Mona vil gerne have sin første kæreste, Oliver, på besøg og overnatte. Men det vil hendes mor, Maryam, ikke gå med til, selvom hun har lagt sin opvækst i Iran bag sig og opfostret Mona til at være en fri, selvstændig kvinde.
Det sætter gang i en udforskning hos Mona: af sig selv, af sin mors fortid og af hvad det vil sige at være fri.
KLAGESANG
HOLD
Instruktør: Anton Isbrand
Producer: Anton Juhl
Manuskriptforfatter: Andreas Roland Jensen
Fotograf: Jonas Bech Vestergård
Tonemester: Oliver Mehl-Tranberg
Klipper: Karl Hvidberg
SYNOPSE
KLAGESANG
Europa i middelalderen. I et kloster i bjergene lever den unge nonne Zora i spirituel ekstase og modtager visioner, som hendes abbedisse tolker som guddommelige. Da den sårede Abbas – en persisk mand på flugt fra korsfarerne – ankommer, konfronteres Zora med kirkens vold og begynder at tvivle. En intens relation opstår mellem Zora og Abbas, og Zoras tro vakler. Da Zora bliver forrådt af Ludmilla og Abbas bliver ført bort af korsfarerne, knuses hendes verden. Men i sorgen spirer et håb: en ny begyndelse vokser frem – inden for klostrets mure. En ny form for tro.
HVIS FOREVIGT (ikke færdig)
HOLD
Instruktør: Emilie Fabricius Hacke
Producer: Chris Wolstrup
Manuskriptforfatter: Randi Lindholm Hansen
Fotograf: Hannibal Struckmann
Tonemester: Cecilie Møller
Klipper: Freja Frank
SYNOPSIS:
Marie tager på ferie med sin kæreste Simon til Italien. De lejer den ene del af et hus af en ældre italiensk kvinde. For Simon er det en ferie som alle andre, men i Marie vokser der en følelse af tvivl. I et forsøg på at kommunikere og finde svar sættes deres forhold på prøve, og Marie begynder at mærke en længsel efter noget, hun ikke længere kan sætte ord på – en fornemmelse af at have mistet forbindelsen til, hvad hun selv tænker og føler. En længsel, der vokser i mødet med naturen og den ældre italienske kvinde, der får Marie til at mærke, hvem hun i virkeligheden er ved at miste.