Fra scene til kortfilm
Et samarbejdsprojekt mellem Odense Teater og Odense Filmværksted
med udgangspunkt i teaterforestillingen MARIA
Tre kortfilm som supplement til MARIA
De tre kortfilm er produceret med støtte fra Odense Teater og Odense Filmværksted ifm. teaterforestillingen MARIA.
Hver af filmene omhandler én af bi-karaktererne fra forestillingen, som dermed får et støre og mere nuanceret liv i filmene og kan ses som supplement til MARIA.
HAVN, 6 min
18-årige Mick har netop afsluttet første arbejdsuge på havnen, men har ingen at fejre det med. Da to kolleger inviterer ham på en fredagsbajer takker han ja, men hvor langt vil han egentlig gå for ikke at tilbringe weekenden alene?
Instruktør: Julie Kristine Hansen
Producer: Melanie Cecilie Villadsen
Manuskriptforfatter: Julie Kristine Hansen & Lise Rask Wedding
SALOMONKIRKEN, 6 min.
Da præsten Paul en sen nat får besøg af Jonas i sin kirke, står han i et svært dilemma, når moren Lilian kommer for at finde sin søn, som er løbet hjemmefra.
Instruktør: Emil Eg Guldfeldt
Manuskriptforfatter: Cornelius Juul Mogensen
Producer: Nicolai Lennart Larsson
FOR SIDSTE GANG, 6 min.
Den 18-årige Christian er på apoteket for at hente medicin, da han bliver overrasket af hans mor. En rolig samtale bliver hurtigt til en større offentlig diskussion. Privatliv bliver brudt, mentalt helbred bliver sat på prøve, og en dybt personlig relation bløder ud.
Instruktør: Jonas Robstad Nielsen
Manuskriptforfatter: Lisa Svelmøe
Producer: Liv Muus Larsen