Mentorstøtte

Til dig, der har brug for en mentor.

En mentors rolle er at bidrage med sin erfaring, viden og indsigt
og på den måde støtte din udvikling, både fagligt og personligt.

Formål

Har du brug for en mentor?

En mentors rolle er at bidrage med sin erfaring, viden og indsigt og på den måde støtte din udvikling, både fagligt og personligt. En mentor kan hjælpe dig i gang med at undersøge nye tanker, følelser og handlinger, så du selv kan finde frem til realistiske mål og ikke mindst vejene til at realisere dem.

Retningslinjer

  • Ansøgningsfrist: Februar, maj, august og november ifm.uddeling af produktionsstøtten
  • Støttebeløb: 5.000 kr. til aflønning af mentor fra branchen.
  • Mentor og forløb aftales i samarbejde med Odense Filmværksted.
  • Bevillingskonsulenten og din kommende mentor skal få en klar fornemmelse af din proces og eventuelle problemstilling gennem din ansøgning.

Ansøgningsproces

  • Indsend din ansøgning via knappen i højre side.
  • Vi behandler din ansøgning ifm. vores produktionsstøtteordning. Din ansøgning vurderes derfor af vores eksterne bevillingskonsulent.
  • Hvis du får tilsagn, indkaldes du til et møde, hvor vi sammen lægger en plan for dit mentorforløb.
  • Hvis du får afslag, får du en skriftlig begrundelse herfor og tilbud om et møde, hvor vi finder ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre.

Ordningen støtter ikke

  • Filmproduktioner

Dét skal du være opmærksom på

  • Du skal bo i Danmark eller have en dansk co-producer for at komme i betragtning til støtte

Fundats

Vi lægger primært vægt på:

  • at du bor på Fyn
  • at dit talent rykker sig via et mentorforløb