Samarbejdsprojekter

Læs om vores nuværende samarbejdsprojekter her

Vi laver hvert år en række samarbejdsprojekter,
som du kan læse mere om her.

Fra scene til kortfilm

Odense Filmværksted og Odense Teater går sammen om at give tre talentfulde filmhold muligheden for at arbejde ud fra og blive inspireret af værket ”Maria”, som er en teaterforestilling der opføres på Odense Teater med premiere d. 23. maj 2024.

Dogmerne for filmene er:

1. filmen må max. vare 5 minutter
2. filmen skal omhandle en af bi-karakterer fra forestillingen
3. filmen skal give denne karakter et større og mere nuanceret liv end i teaterforestillingen

Som ansøger sammensætter du selv det hold, der skal lave filmen, og Odense Teater tilstræber at tilbyde skuespillere til projektet, som også indgår i teaterforestillingen.

Du skal derfor ansøge med et hold (instruktør, manuskriptforfatter, producer) for at komme i betragtning til dette projekt.
Hvis du bliver udvalgt, får du muligheden for et unikt forløb med indblik i en teaterproduktion samt inspiration fra et eksisterende univers og persongalleri.

DOC Academy

Med støtte fra Kulturregion Fyn & Visuel kultur får en håndfuld unge talenter en unik mulighed for at fordybe sig som dokumentarfilminstruktører i et helt år.

Talenterne bliver undervist i alle aspekter omkring dokumentarfilm produktion fra ide til færdig film.

Vi kommer derfor igennem emner som ansøgninger, pitch, den gode hovedkarakter, den gode historie, etik, interview, personlig fortæller stemme, portrætter, dramaturgi, filmiske virkemidler, lyd, lys, kameravinkler, kamera bevægelse samt post-produktion (klip, lyd, colorgrading) og distribution.

Vi vil lave øvelser og derudover arbejder vi med 3 konkrete korte dokumentarfilm projekter, hvor der vil være rig mulighed for at påvirke projekterne i den retning man selv ønsker.

Om filmene ender med en 5 minutters kort film eller videre udvikling på længere formater med ansøgning til en TV-stationer eller filmstøtte afhænger af egne ambitioner.

Der vil være fast vejledning hver tirsdag 18.00 – 21.00 i hele 2023.