Produktions støtte
Til dig, der allerede har erfaring med at lave film og skal i gang med et større projekt.
-
Ansøgninger skal modtages senest kl. 12 på dagen for ansøgningsfristen.
2025
10.februar
05.maj
11.august
03.november -
Produktionsstøtten skal søges af dig, der arbejder med en større produktion, budget og hold.
-
Frist: primo eller medio februar, maj, august og november
Du kan søge om op til 25.000 kr. i produktionsstøtte + produktionsudstyr og faciliteter
Der skal være min. 40 dage fra ansøgningsfristen til første optagedag
Du skal søge i udviklings- eller preproduktionsfasen
Du skal have en dansk producer eller co-producer for at søge
Du kan kun ansøge et filmværksted i samme ansøgningsrunde
Dit projekt skal bidrage til det fynske filmmiljø, og vi lægger primært vægt på:
at projektet bidrager til – og udvikler det fynske filmmiljø ved:
at ansøger bor på Fyn
at der er fynske A-funktioner på holdet
at produktionen eller post-produktionen foregår på Fyn
at projektet er realiserbart inden for de ansøgte rammer
at historien er engagerende, vedkommende eller nytænkende
at dit projekt, ambitionsniveau og holdets kompetencer matcher
-
Indsend din ansøgning inden deadline. Du kan søge om produktionsstøtte på op til 25.000 kr.
Vi kvitterer med en mail, der bekræfter, om ansøgningen er indstillet til behandling af den eksterne bevillingskonsulent. Alternativt kan vi give et teknisk afslag, hvis ansøgningen ikke opfylder ordningens fundats eller bilagskravene.
Vi sender ansøgningsmaterialet til den eksterne bevillingskonsulent.
Indstillingsmøde med den eksterne konsulent:
Vi mødes med den eksterne bevillingskonsulent og gennemgår ansøgningerne, konsulentens noter samt støttetilsagn og afslag.
Senest fire uger fra ansøgningsfristen sender vi støttetilsagn og afslag til alle ansøgere.
Får dit projekt et afslag, tilbyder vi et uddybende møde, hvor vi sammen diskuterer, hvordan du kommer videre med dit projekt. På mødet deltager produktionslederen og direktøren for Odense Filmværksted.
Får du et støttetilsagn kan dette enten være en udviklingsstøtte eller en produktionsstøtte. Uanset tilbyder vi dig et støttemøde, så vi får sendt dig godt på vej med den støtte, du har fået og afklaret eventuelle spørgsmål. På mødet deltager produktionslederen og direktøren for Odense Filmværksted.
Får du udviklingsstøtte, lægger vi sammen en udviklingsplan for projektet og fastsætter herunder rammerne for støtten.
Får du produktionsstøtte sender vi dig en teknisk/økonomisk uddybning efter dit støttemøde, hvor du også uploader budget og en opdateret holdliste. Uddybningen danner grobund for et workflow-møde, hvor vi sammen kigger på produktionen som helhed.
-
Vi skal modtage din ansøgning senest kl. 12 på ansøgningsdagen.
Din ansøgning sendes sammen med følgende bilag i PDF-format:
Bilag 1
Et visuelt treatment med beskrivelse af projektets univers, moodboard, billeder fra location, billeder af cast mm.
En holdliste med angivelse af cast og crew (markér de crewmedlemmer, der pt bor på Fyn)
Bilag 2
Et manuskript (ved dokumentarprojekter godtages step-outline, treatment eller lign.)
Det er valgfrit, om du undervejs vil uploade et detaljeret budget og finansieringsplan.
-
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte produktionsleder Nicklas Clark på nicklas@ofilm.dk eller telefon 2557 8825.
mød bevillings
konsulenten
Mød bevillingskonsulenten for de kommende ansøgningsrunder i februar og maj 2025, Nikolaj Tarp.