Kom i gang med film på Fyn
Få et netværk af filmfolk
På Taskforce kommer du i gang med at lave film på Filmværksted Odense sammen med andre, der også er nye i det fynske filmmiljø.
-
Vil du gerne prøve at lave film, men aner ikke, hvordan du kommer i gang? Og mangler du penge, fedt udstyr og en masse dejlige mennesker at lave film med? Intet problem! Den fikser vi. Det er netop derfor, vi har lavet Taskforce.
Som taskforcer (det kalder vi dig) bliver du klædt på til professionel filmproduktion. Du er med til at lave en kortfilm og vil undervejs lære andre, som kan hjælpe dine filmdrømme på vej, at kende.
-
På Taskforce er der pt. fire faglinjer:
Producer
Klipper
Tonemester
Filmfotograf
Du vælger én af faglinjerne og mødes med de andre taskforcere én gang om ugen fra kl. 16-21 over en periode på ca. tre måneder.
I løbet af den tid lærer du, hvordan du producerer en kortfilm med støtte fra Odense Filmværksted.
Har du fx valgt at søge ind som filmfotograf, får du et filmkamera i hånden, så snart du træder ind ad døren. Du skal altså ikke læse bøger og tekster om film, men i stedet prøve det i praksis. Sådan tror vi nemlig, du lærer mest.
Som afslutning på forløbet producerer du en fiktionskortfilm med de andre taskforcere.
I får op til 5.000 kr. til produktion af filmen samt adgang til vores professionelle faciliteter & udstyr og selvfølgelig masser af vejledning og støtte fra os.
Når du har fuldført Taskforce, har du derfor både fået nye venner, mere erfaring og en film på cv’et.
-
Nej. Du behøver fx ikke at have lavet film før eller vide noget om film generelt. Det er faktisk rigtig godt, hvis du ikke gør det. Du lærer det hele her.
Det eneste vi forventer er, at du møder op med lysten til at lære nye mennesker at kende og selvfølgelig om filmproduktion.
Du må faktisk også gerne deltage på Taskforce flere gange, hvis du fx vil prøve flere faglinjer, før du beslutter, om det med film er noget for dig.
I den forstand er vi ret flinke.
-
Det hele foregår på Filmværksted Odense, Pantheonsgade 5, 2., 5000 Odense C.
De specifikke faglinjer arbejder fra følgende rum:
Producer: Mødelokale
Fotograf: Biograf
Tonemestre: Mix-biograf
Klip: Åbent værksted/klipperumSe evt. billederne neden for.
-
Du kan se planen for det næste forløb lidt længere nede på siden.
-
Ja, det koster 550 kroner for hele forløbet.
-
Som afslutning på forløbet vil der ofte være en premiere på filmen for venner og familie. Derudover tilbyder vi som værksted en Final Feedback, hvor vi snakker om processen, og hvordan I kommer videre med film herfra.
Du har også mulighed for at få en individuel samtale med os, hvis du har lyst til det. Det skal du dog selv bede om.
Derudover håber vi selvfølgelig, at du bliver ved med at lave film, og at du er blevet meget klogere på, om du skal være klipper, producer, tonemester eller noget helt andet.
Men finder du ud af, at du meget hellere vil arbejde fra 8-16 som konsulent (ligesom forfatteren bag denne tekst) – så er det også helt i orden.