Udviklingsstøtte
Til dig, der vil søge pitch- eller produktionsstøtte
Udviklingsstøtten er for dig, der vil have sparring på et projekt,
du planlægger at søge pitch- eller produktionsstøtte til.
Formål
Udviklingsstøtten er for dig, der vil have sparring på et projekt, du planlægger at søge pitch- eller produktionsstøtte til på sigt.
Retningslinjer
- Ansøgningsfristen er den tredje torsdag i hver måned
- Støtten indbefatter et individuelt udviklingsforløb med Odense Filmværksteds konsulenter på max. tre møder
- Dit projekt skal være tiltænkt enten Odense Filmværksteds pitch- eller produktionsstøtte på sigt
- Behandlingstiden på din ansøgning er op til fem hverdage
- Du behøver ikke have erfaring med filmproduktion for at søge
Ansøgningsskema
Du skal uploade en synopsis, et treatment eller et manuskript nederst i ansøgningen, der danner udgangspunkt for den støtte, du gerne vil have.
Ansøgningsproces
- Indsend din ansøgning sammen med relevante bilag. Behandlingstiden er op til fem hverdage.
- Vi kontakter dig med en dato og tid for et første udviklingsmøde.
- På det første udviklingsmøde lægger vi sammen med dig en udviklingsplan for dit projekt.
Vi bestræber os på at tilbyde udviklingsstøtte til alle projekter, der planlægger at søge vores pitch- eller produktionsstøtte på sigt.
Ordningen støtter ikke
- Musikvideoer
- Projekter, der allerede er i produktion
- Projekter, hvor vi vurderer, at fondens fundats ikke efterleves
Dét skal du være opmærksom på
- Du skal bo i Danmark eller have en dansk co-producer for at komme i betragtning til støtte
Fundats
Vi lægger primært vægt på:
- at projektet bidrager til – og udvikler det fynske filmmiljø. Fx ved:
- at ansøger bor på Fyn
- ved inddragelse af fynske A-funktioner blandt crewet
- at produktionen foregår på Fyn
- at talentet rykker sig
- at projektet er målrettet Odense Filmværksteds pitch- eller produktionsstøtte