Distribution

Du har lavet en film – hva’ nu?

Hvad skal du gøre med din færdige film, så den møder et publikum?
Hent nogle tips her på siden.

Online vs Festival

Du har lavet en film – hva’ nu? Den skal møde et publikum, men hvor skal du starte?

Der er selvfølgelig ikke et entydigt svar, men det er generelt en god idé at tage stilling til din lanceringsstrategi allerede i udviklingen af din film. Bedre sent end aldrig dog.

Spørg dig selv: Hvad vil jeg have ud af min kortfilm?

Penge? Views? Priser? Karrieremuligheder?

Der er flere veje at gå med en kortfilm – og det ene udelukker ikke det andet, tværtimod:

  • Online distribution
  • Festival-distribution
  • Salg til tredjepart – fx en tv-station, online medie, fond eller bibliotek/Filmcentralen

2/3 af alle filmfestivaler accepterer, at din film ligger online – se listen her.

Det er en myte, at din film ikke kan ligge online eller have offentlige fremvisninger, mens den er i festivalcirkulation. Medielandskabet har ændret sig – film er blevet et online medie – og det har de fleste filmfestivaler accepteret.

Vær til stede over alt på samme tid

Det kan være en god idé at være til stede med din film så mange steder som muligt på én gang, så du sikrer synlighed om dit projekt. Den velrenommerede kortfilmsportal Short of the Week opsummerer en god strategi neden under:

The Be Everywhere All At Once Strategy

Online-distribution

Jo længere din kortfilm er, desto sværre vilkår har den online. Tænk bare på din egen flygtige medieadfærd og din ømme scrollfinger. Din film er – foruden andre gode kortfilm – altid i konkurrence med den nyeste kattevideo på Facebook.

Tips:

  • Konstruer teasers, trailere mm. efter platformen og din modtagers kontekst
  • Allier dig med en stor online-kurator ifm. din online release – fx lige efter festivalpremieren, hvor hypen er størst
  • Inkluder online-kuratorerne så tidligt som muligt i din distributionsfase – ofte kan du koordinere en online-release-dato et stykke ude i fremtiden.
  • Vær til stede på så mange platforme som muligt med din film – de forskellige sites giver fortrinsret til deres egne video-players frem for eksterne

 

Tjek disse kortfilms-kuratorer:

I Danmark er der også flere muligheder for at få din film ud online. Den mest velkendte er nok Ekko Shortlistder udgiver nye kortfilm hver uge, og hvor du frivilligt afgiver din film til Filmmagasinet Ekko.

 

Salg til tredjepart

Du kan også forsøge at sælge din film til en tredjepart, der dermed får rettighederne til visning af din film/serie i en given periode – enten online, på tv eller – omend sjældent – biograf.

Du kan også forsøge at sælge din film til undervisningsbrug eller bibliotekerne via Filmcentralen og Filmstriben.

 

Upload din film til T-Port

T-Port er et internationalt online, lukket kortfilmsmarked for branchen, hvor du – efter aftale med Odense Filmværksted – kan uploade din film med henblik på at gøre den tilgængelig for relevante festivaler, bureauer mm. Se mere her: https://tportmarket.com/

Festivaldistribution

Det er fedt at lave en film, der turnerer verden rundt på festivaler – men det er også dyrt. Den reelle værdi ligger i at være fysisk til stede på festivalerne, hvor du kan opleve dit publikum i biografmørket og netværke med andre filmskabere og programmers. Hvis du på forhånd ved, at du aldrig kommer afsted, så brug pengene og kræfterne et andet sted.

Nårh ja, der er også det med længden. Jo længere din film, desto dårligere odds har den.

Tips:

  • Vælg din premiere-festival med omhu
  • Sørg for at du kan være fysisk til stede på festivalerne
  • Mere er ikke altid bedre – brug ikke nødvendigvis tid og penge på 100 festivaler
  • Din online release kan ligge lige efter festival-premieren – få evt. festivalen til at sprede rygtet
  • Læs om festivalerne inden du submitter – så har du de bedste chancer for at ramme plet

 

Her er de mest kendte portaler, der håndterer submissions til filmfestivaler:

Alternativt kan du betale penge for at få et distributionsselskab til at sende din film ud i verden. Men det er også dyrt.